![]() | ||
![]() | Tilskud og stipendier | |
Statstilskud på 10.000 kr. I de senere år har det været muligt at opnå statstilskud til udvekslingsophold. Tilskuddet er på 10.000 kr. og gives uafhængigt af forældres indtægt. For at kunne opnå tilskud skal man rejse med en godkendt organisation, og InterStudies er naturligvis godkendt. Man skal desuden være væk i et helt skoleår (min. 10 måneder), må ikke være fyldt 18 år på afrejsetidspunktet, skal være dansk statsborger (eller sidestillet hermed) og have haft ophold i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år. Tilskudsordningen administreres af Styrelsen for International Uddannese (tidligere Cirius), som er en selvstændig statsorganisation tilknyttet Undervisningsministeriet. Se mere om tilskudsordningen på www.iu.dk
InterStudies Stipendium Hvert år stiller InterStudies et stipendium til til rådighed med henblik på at hjælpe en velkvalificeret ansøger, der har behov for økonomisk støtte. Der er tale om et fuldt stipendium, som udgør hele programprisen for et basisprogram efter evt. statstilskud. Se stipendieansøgningsvilkår.
Andre støttemuligheder Der findes forskellige legater og stipendier, som kan søges, hvis man opfylder de forskellige ansøgningskriterier. Spørg på biblioteket eller søg på f.eks. www.so.dk | ||