"InterStudies Workshop var en super god camp, hvor jeg fik den nødvendige viden om min tur til USA. Det er klart en oplevelse, der er uundværlig når man skal rejse til et fremmed land et helt år" - Tine, USA
"Det bedste var helt klart, at alle de spørgsmål man havde, fik man svar på. Super søde mennesker på campen, faktisk har jeg fået en ven i en af eleverne" - Pernille, USA
Dit udvekslingsophold bliver bedre, når forarbejdet er godt!
Vi holder dybdegående orienteringsmøder, som både elever og forældre vil få mulighed for at deltage i, når afrejsen nærmer sig. Og vi er naturligvis altid til disposition hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning.
Men forberedelse kan man efter vor mening ikke få for meget af, og med InterStudies kommer du derfor til at deltage i en festlig, fornøjelig og - ikke mindst - meget, meget lærerig forbederelsesweekend inden du påbegynder din rejse, og du vil bl.a. komme i nærkontakt med en lang række situationer, du vil kunne genkende, når du er rejst ud.
De mest almindelige problemstillinger for udvekslingselever vil blive gennemarbejdet i små grupper, ledet af tidligere udvekslingselever og InterStudies medarbejdere.
Vi vil gennemgå tilpasningsprocessen hos værtsfamilien og i skolen, og vi kommer naturligvis ind på kulturforskelle, problemløsning og en lang række andre nyttige emner.
Vi henter en udenlandsk kollega herover, så du kan få indblik i, hvordan organisationen fungerer i programlandet, og møde en, der arbejder med værtsfamilierne.
Du vil høre indlæg fra InterStudies personalet, en dansk lokalrepræsentant, repræsentanten for netværket i et programland, samt fra tidligere udvekslingselever som på egen krop har prøvet, hvad du senere kommer til at opleve!
InterStudies Forberedelseskursus afholdes i foråret. Vi mødes fredag aften og afslutter arrangementet søndag efter frokost. Det bliver en både sjov og travl weekend med et rigt og alsidigt indhold! Vi samles til forskellige indlæg, går i grupper og dykker dybt i emnerne (og i de enkelte programlande), vi hygger, arbejder, har det sjovt, løser problemer, lytter til andres erfaringer, lærer en masse om udveksling, om os selv og hinanden. I løbet af dagen er der desuden forskellige aktiviteter og om aftenen er der dømt hygge i dagligstuen.
Når du går i seng lørdag aften, ved du en hel bunke om det sjove, det svære, det spændende, det helt uforglemmelige og det knap så fantastiske ved et skoleår udlandet. Søndag morgen lægger vi hårdt ud efter morgenmaden og kommer i løbet af formiddagen frem til en mængde konklusioner. Når vi kommer frem til søndag eftermiddag vil du være rigtig godt rustet med en lang række værktøjer, du ikke kan undgå at have nytte af under dit kommende udvekslingsophold!
Forberedelseskurset er kun for elever - ikke forældre!
Deltagelse i forberedelseskurset er inkluderet i vore plus- og totalprogrammer, og vi forventer, at du deltager. Du skal være forberedt på selv at betale for transport til og fra Ebeltoft, hvor kurset afholdes. Vælger du vort basisprogram, ser vi også gerne, at du deltager, men der er et pristillæg for forberedelseskurset på 990 kr.
Vi glæder os at se dig til hyggeligt og lærerigt samvær!